opera1 AB NY 1

Opera på Torvet

17 August 2022 - 17 August 2022
Open Air Opera-koncert på Torvet i Esbjerg onsdag den 17. august kl. 19.00

Det er august og solen skinner. Det er onsdag og klokken er 19.00. Det er nu det sker! På torvet slipper Den Ny Opera og Esbjerg Ensemble musikken, sangen og de sydlandske passioner løs i sensommerluften. Der er en skøn og stolt tradition. Det er Esbjerg Festuges klassiske højdepunkt. Det er Opera på Torvet!

 Komponister som Mozart, Verdi, Puccini, Bizet, og Lehar leverer noderne, sangerne Sofie Lund, Francine Vis, Gert Henning Jensen og Palle Knudsen synger dem, Jakob Næslund Madsen er konferencier, operachef Lars Ole Mathiasen dirigerer, og vejrguderne har indkaldt alt disponibelt mandskab. Så nu er det bare om at find tæppet, osten og rødvinsflasken frem og skynde sig ned på torvet, for hvis vi kender esbjergenserne ret, så bliver der rift om pladserne.