Nisserne fra Doggerland 2018
Denne side er den oprindelige NISSERNE FRA DOGGERLAND-side. Her kan De finde oplysninger om medvirkende, forestillingsprogrammet m.m.
Fantastisk Esbjerg-juleforestilling for hele familien
For børn fra 6 år og opefter.
Den Ny Opera præsenterer i december 2018 en ny juleforestilling for hele familien. Historien tager udgangspunkt i Esbjerg Havn, en hemmelig hule under Musikhuset, boreplatformene i Nordsøen og sagnet om et sunket Atlantis (Doggerland) ude på Doggerbanke.
…..Der hvor Nordsøens grå vandmasser nu dækker alt, eksisterede der for mange tusinde år siden et landskab kaldet Doggerland. Her levede Doggernisserne i harmoni med menneskene….Den verden findes ikke mere…....Hjemme hos Amanda i Esbjerg i 2018 tegner det til at blive en rigtig møg-jul. Hendes far har haft en mystisk oplevelse under sit arbejde på boreplatformen, og har siden da ikke rigtigt været sig selv. Han har besluttet at aflyse familiens jul.
Amanda, der vil gøre alt for at redde julen og sin fars humør, beslutter sig for at gøre noget ved sagen, og da hun møder nissen Junior nede på Esbjerg Havn, er hun ikke længere i tvivl om, hvem der skal hjælpe hende.…..
TV-Esbjerg har lavet et fint indslag om Den Ny Opera og "Nisserne fra Doggerland".
Se det her: