Halløj i Firmaet 2012
Denne side er den oprindelige HALLØJ I FIRMAET-side. Her kan De finde oplysninger om medvirkende, forestillingsprogrammet, anmeldelser m.m.
I samarbejde med Esbjerg Ensemble producerer Den Ny Opera i efteråret 2012 HALLØJ I FIRMAET
- en komisk kontoropera af Jesper B. Karlsen og Peter Bruun
Det går galt. Helt galt. Chefen er ikke rigtig klog. Sælgerne er konstant i krig med hinanden. Regnskabsafdelingen tænker kun på tango og Antonio Banderas, og receptionisten er alt, alt for lækker. Og så skal de pludselig lukkes. Det går galt. Helt sikkert. Og nedturen er spækket med åndsvage team-building-kurser, flyvende torskehoveder, skuffede ambitioner, almindelig smålighed, decideret ondskab og alt for meget ulykkelig kærlighed.
Det går galt. Helt galt.
Det er ikke finanskrise - det er morsomt.